Svendborg arbejdersangkor


Invitation til en ugentlig glad eftermiddag!


Kunne du lide at synge i skolen? Og synes du, at du synger for sjældent? Så er Arbejdernes Sangkor i Svendborg lige netop dér, hvor du kommer i gang igen!

Arbejdernes Sangkor er et af de aller ældste sangkor på Fyn. Koret har i dag ca. 25 medlemmer, men vi kan sagtens bruge flere.


Vi synger trestemmigt med grupper af sopraner, altstemmer og basser. Repertoiret er mest af gode danske komponister og forfattere, eksempelvis Carl Nielsen og Benny Andersen.


Det er ikke en betingelse, at du kan læse noder, eller at du har en trænet sangstemme.


Svendborg arbejdersangkor øver onsdage fra kl. 15.00 - 17.00 i Færgegården lokale 1.

Se mere på hjemmesiden:


www.svendborgarbejdersangkor.dk